Fantastisk Familieweekend med spændende undervisning og hygge for børnene
Familieweekenden afholdte vi igen i år på Comwell Klarskovgård, som ligger smukt i mellem skov og hav - lige uden for Korsør. Weekenden indeholdt bl.a. spændende undervisning for de voksne og en række aktiviteter for både børn og juniorer, der kunne tilfredsstille ”selv de mest kritiske” ;-).
I alt 7 nye familier havde tilmeldt sig weekenden - vi byder jer hjertelig velkommen i forældregruppen.
En stor tak skal der også lyde til de ”gamle” familier, fordi I aktivt åbner ”døren” og lader de nye komme ind. Vi har en god blanding af ”nye og gamle” familier – det er rigtig fint og et godt afsæt for en succesfuld familieweekend.
Mange aktiviteter for børn og unge
Alle børnene suste rundt fra aktivitet til aktivitet. I år var der fyldt op på alle legetøjshylderne. Der var fra tidlig morgen til sen aften fuld gang i det kreative værksted, hvor man bl.a. kunne lave freesbee, male T-shirts, bordtennisbat, sparebøsser, spille brætspil + Wii og playstation og meget meget andet.
For de lidt ældre børn var der arrangeret bl.a. tur til bowling center, i biografen og ikke mindst ”Go High”. En 2½ km lang aktivitets bane fra skovbund til trætop højde. Det var begejstrede ”pre”-juniorer - og juniorer der kom hjem derfra. At dømme efter deres snak; ” det var ret fedt”!:
Weekendens forløb
Familierne ankom som sædvanligt fredag sidst på eftermiddagen, Der blev hilst på både nye og ”gamle”.. og der var mange glædelige gensyn – fra både ”store og små”.
Vi havde valgt at flytte præsentationsrunden til fredag aften. Præsentationsrunden er en rundkreds - i ordets bogstavelige betydning, hvor vi - hvis man har lyst - kort fortæller om vort barns syge historie, nuværende situation og samtidig om det der i øjeblikket berøre en mest i det daglige.
Præsentationsrunden er blevet en fast – og vigtig - del af familieweekenden.
Det er her man kan komme af med sine følelser – hvis man har lyst - og andre samtidig kan træde til, hvis man føler man kan give de andre støtte.
Det herlige ved vores arrangementer er netop, at der altid er nogen der har oplevet det samme. Følelsen af at være i samme båd, kræver vist ikke yderligere forklaring.
Undervisning af Kristján Grimsson
Lørdagen startede med undervisning fra Cand. psyk./psykolog, Kristján Grimsson, der gjorde os klogere på kommunikation mellem forældre til børn (både det ”syge” og raske søskende) og forældre-forældre, når man er i den situation, at man har et barn med (skjult) handicap.
Det var rigtig god undervisning, som vi godt kunne have brugt mere tid på.
Dem af jer, der ønsker hans undervisning tilsendt elektronisk, vil jeg bede om, at I sender mig(Morten) en mail.
Udendørsleg
Lørdag over frokost var der udendørs leg for alle. Vi havde engageret Gerlev legepark til at lege med og for os. Vi fik os alle rørt på en sjov og afvæbende facon. Der var mange gode grin fra både stor og små.
Besøg af Mette Sorang Kjær fra OUH
Lørdag eftermiddag fik vi besøg af Mette Sorang Kjær, hospitalspædagog fra Odense universitetshospital. Hun gav gode råd om de tanker man som forældre har ved børnehave og skolestart, det at leve med en kronisk sygdom samt at være søskende til et sygt barn.
Hun gav en del med hjem, da hun bestemt kom ind på emner, som man i det daglige ikke når strejfe, før man er i situationen, da dagen er fyldt op. Mette tilbragte også en del af lørdagen inden sit foredrag sammen med børnene.
Lørdag aften var der stor ”fest middag”
COPA kan jo i år fejre deres 60 års jubilæum, så der var gjort lidt ekstra ud af både middagen og ”det følgende”. Jesper Grønkjær (desværre ikke den Jesper fra FCK ;-) tryllebandt os med sine tryllerier og frembragte smil hos alle.
Diskotek og luftguitar
Efter middagen underholdtes vi alle til diskotek, hvor mange afslørede skjulte luftguitar evner i aftenens konkurrence. Alle gjorde en god figur og fik en lille præmie med derfra.
En meget stor COPA 60 års fødselsdagskage sammen med ”fri” bar til børnene rundede aftenen af.
Generalforsamling
Søndag var der generalforsamling med valg til styregruppen.
Lillian takked.e af fra styregruppen.
På valg var Annette Testrup og Bjarne Harksen (suppleant).
Dorthe Alsted Christiansen blev valgt til ”Lillians plads” og Annette + Bjarne modtog og blev genvalg til ”deres eksisterende” poster.
Styregruppen består således af:
Morten Holmgaard
Annette Testrup
Nadine Schjønberg Christensen
Lonnie Madsen
Dorthe Alsted Christiansen
Og suppleant Bjarne Harksen.
Jeg vil her på egne vegne, gerne takke resten af styregruppen for jeres indsats i 2011.
Det fik jeg ikke gjort tilstrækkeligt i min ”beretning” om søndagen og i mine svar på spørgsmål.
Uden jeres indsats = ingen familieweekend (eller andre arrangementer, for den sags skyld)!. Ydmyg tak og jeg glæder mig til at arbejde samme med jer i det kommende år.
Efter generalforsamlingen var der mundtlig evaluering af weekenden – og de udleverede spørgeskemaer blev indsamlet. Det var god og konstruktiv læsning – tak fordi I gav jer tid til at udfylde skemet. Nederst følger et lille uddrag.
En familieweekend som denne, kan ikke lade sig gøre uden hjælp. Og her komme de frivillige børnehjælpere (Ellen og Knud Faureby, Allan Mattich, Simone Daugaard, Katrine Nielsen og Christina Bavnsgaard) ind i billedet…. De er absolut medvirkende til, at vores børn får en både sjov og tryg weekend – samtidig kan forældrene med sindsro koncentrere sig om undervisning og finde ro til at netværke med ligesindene.
Endnu engang tak fordi I ville hjælpe med at passe vores børn.
Uddrag fra Evaluering skemaer:
”Meget god, fantastisk frirum for hele familien. Dejligt at vi bliver taget ud af det sædvanlige trummerum. Samtidig inspirerende undervisning plus rart at snakke med andre i nogenlunde samme situation – med samme forståelse”
”Vi har haft en ovenud fantastisk weekend, Mange tak”
”Fantastisk godt og givende arrangement! En stor og positiv oplevelse, vi gælder os meget til at deltage igen”
”Rigtig godt arrangement. Vel tilrettelagt og godt disponeret program”
På styregruppens vegne og velmødt i 2012.
Morten Holmgaard